En grøn fodboldfans liv

søndag, september 17, 2006

Emil Laursen

posted by Kløverhjertet at 18:32


Det er sørgeligt at se, hvor lavt den danske dommerstand efterhånden er sunket.

Før i tiden var de danske dommere af meget høj karat, og i udlandet var der stor tiltro samt stor respekt om de danske dommere.

Det er desvære ikke længere tilfældet, og når man ser hvilket lavt niveau, som dommerne i superligaen har, ikke mindst personificeret ved ovennævnte dommer, så må man sande, og det heller ikke vil ske indenfor en overskuelig fremtid.

Min iritation på denne mand skyldes ikke det røde kort til Thomas Poulsen. Det andet gule kort kan der ikke pilles ved.

Men den skyldes de store fejl som han begår i kampene.
Den skyldes det faktum, at han ikke magter det aller vigtigste for en dommer, nemlig at være objektiv og upartisk.
Denne mand er noget af det mest usympatiske jeg har mødt, og hver gang han dømmer en kamp, så kan man se på ham, at der bare er nogle spillere på banen, som han ikke kan lide.
Jeg vil ikke påstå at han i særdeleshed er imod Viborg, for det mener jeg ikke. Jeg mener heller ikke, det er fordi han har deciderede favorithold, men han har bare så mange groteske domme i løbet af en sæson, og begynder man at se dem lidt nærmere efter i sømmene, så virker det sjovt nok, som om at det er de samme spillere som hans fejldomme rammer gang på gang.

Det er en skandale at sådan en nærtagende og subjektiv dommer kan få lov til at dømme kampe i den bedste danske række, og endnu mere grotesk, at DBU ikke reagerer på hans mange og store inkompetente domme, og degraderer ham når de ser han ikke har det menskelige format som der skal til, for at være en dansk topdommer.

Jeg håber at vi i Danmark snart ser en ny generation af dommere, en generation der formår at løfte den danske dommergerning op til fordoms store tider, og som dermed også får degraderet Laursen ned til den seriefodbold som han burde dømme.